Spring til hoved indhold

GDPR for jobansøgere

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole behandler dine personoplysninger, når du søger job hos os

  1. Dataansvarlig

    Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger, når du søger job hos os enten i forbindelse med rekruttering, eller hvis du søger uopfordret.

  2. Kontaktoplysninger

    Har du spørgsmål til behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning, er du velkommen til at rette henvendelse til Bhsunds databeskyttelsesrådgiver Margit Vildlyng på margit.vildlyng@bhsund.dk

  3. Formålet med behandling af personoplysningerne

    Det overordnede formål med behandlingen af personoplysningerne er at kunne rekruttere og ansætte kvalificerede medarbejdere. Behandlingen af personoplysninger sker af hensyn til at kunne foretage foranstaltninger forud for en eventuel indgåelse af en ansættelseskontrakt.

  4. Retsgrundlag for behandling

    Vi behandler almindelige personoplysninger om dig. Grundlaget for behandling af almindelige personoplysninger er persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a): dit samtykke, og Bhsunds legitime interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f).

    Vi ønsker ikke at behandle følsomme personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen. Derfor beder vi dig om at undlade at sende følsomme personoplysninger som f.eks. helbredsoplysninger eller dit cpr.nr.

  5. Videregivelse af personoplysninger

    Vi videregiver ikke dine personoplysninger til andre.

  6. Tidsrum for opbevaring af dine personoplysninger

    Vi opbevarer dine personoplysninger bl.a. CV, ansøgning og øvrige oplysninger, du har sendt til os, i op til tre måneder efter rekrutteringsforløbet er afsluttet. Uopfordrede ansøgninger opbevares i op til seks måneder.

  7. Personoplysninger er nødvendige

    Afgivelse af personoplysningerne er en forudsætning for, at du kan søge en stilling hos os.

  8. Rettigheder

    Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte Bhsunds databeskyttelsesrådgiver. Se ovenfor under pkt. 2. Kontaktoplysninger.

    1. Ret til at se de personoplysninger, som vi behandler om dig (indsigtsret)

      Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en gengivelse af oplysningerne.

    2. Ret til berigtigelse (rettelse)

      Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

    3. Ret til sletning

      I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig selv.

    4. Ret til begrænsning af behandling

      Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

    5. Ret til indsigelse

      Du har ret til at gøre indsigelse mod Bhsunds behandling af dine personoplysninger, hvis du mener, at personoplysningerne behandles forkert.

  9. Datatilsynet

    Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Du har mulighed for at klage til Datatilsynet over Bhsunds behandling af dine personoplysninger.